Skrevet: 04-02-2011 23:58:18 af Jimmy Radmer Nielsen
I samarbejde med Kim Lykke og Søren Jakobsen fra TennisEvent.dk, har vi fornøjelsen af at invitere til fællestræning i Blåkilde Tennis
Søndag den 3. april 2011
i Taastrup Idrætshaller. Adressen er: Parkvej 78, 2630 Taastrup.
Samarbejdet med Kim og Søren er kommet i stand efter, at flere af os havde den fornøjelse at blive trænet af Kim Lykke på vores tur til Club La Santa på Lanzarote i november måned sidste år, samt to meget vellykkede TennisEvents i 2009, med masser af god træning. Dette gav os blod på tanden til at gentage succesen.
Kim og Søren har store erfaringer med at arrangere træningssamlinger rundt om i tennisklubberne, og trænerne har mange års erfaring med at træne både bredde- og elitespillere.
Træningen kommer til at foregå på den måde, at der bliver ét 3-timers træningspas om formiddagen og ét 3-timers træningspas om eftermiddagen. Prisen for hvert træningspas bliver 400 kr.
I første omgang kan man kun melde sig til ét træningspas. Der er plads til 8 spillere om formiddagen og 8 spillere om eftermiddagen (vi spiller på to baner).
Træningspassene er ens, forstået på den måde, at vi både formiddag og eftermiddag træner f.eks. grundslag, netspil, serv og pointspil.
Tilmelding kan sendes til Joan eller ved at skrive sig på sedlen i tennishallen.
Sidste frist for tilmelding er lørdag den 26. februar.
God fornøjelse.